På bibliotekerne kan du opdage verden på flere måder lige fra den fantastiske og eventyrlige verden til den virkelige og videnskabelige verden. Bibliotekerne kan som noget helt nyt tilbyde nogle naturvidenskabelige redskaber/legetøj, der kan gøre det lidt nemmere og sjovere at opdage den virkelige og videnskabelige verden.Naturoteket kan ses på Farum børnebibliotek.
Nu kan du fx låne en lille kuffert med net, lup, pincet og beholder. Lige til at tage med ud i naturen og gøre fund, som du kan undersøge nærmere. Eller du kan låne
en vandkikkert, du kan kigge ned i søer og vandløb med og opleve det mylder af liv, som kan være her. Eller du kan låne en spejderkikkert og kigge på fugle og andre dyr og planter med. Ja selv et mini-mikroskop kan du låne. Kom og kig. Og vi har naturligvis bøger, hvori du kan læse mere om, hvad det er du ser.
